Opskrift: specier

Juletid = juleknas, ikke sandt? Egentlig er jeg ikke vildt meget til småkager, men der er dog undtagelser – blandet andet min mors opskrift på specier. Sprøde, søde og knasende. De er tilmed super nemme at lave og I har garanteret allerede ingredienserne i skabet. Hvad er jeres yndlings julesmåkage? Her kommer opskriften, som jeg udgav første gang for to år siden og stadig er som min mor altid har lavet den…

Ingredienser (40-50 styks – afhængig af omkreds):
– 200 gram hvedemel
– 120 gram smør (både “almindeligt” smør og plantesmør kan bruges)
– 60 gram flormelis
– 50 gram mandler

Fremgangsmåde:
– Tag smørret ud af køleskabet, så det ikke er helt koldt, når du går igang og tænd ovnen på over/under varme 225 grader.
– I mellemtiden koger og smutter du mandlerne og blender/hakker dem i mindre stykker. Har du planer om at lave mønster med en kagerulle i kagerne, skal mandlerne blendes meget fint. Ellers er det meget lækkert at hakke dem lidt groft, så der kommer noget ekstra knas i kagerne.
– Skær smørret ud i mindre firkanter og put det i en skål.
– Kom mel, flormelis og mandler i skålen og ælt det hele til det har en ensartet masse.
– Sæt det i køleskabet indtil massen er kølig og mere fast – så er det nemmere at have med at gøre. Enten kan man vælge at rulle massen sammen som en lang pølse, lægge den i køleskabet og efterfølgende skære skiver af og bruge som småkager. – Eller rulle massen ud med en normal kagerulle mellem to stykker bagepapir, når den er afkølet og stikke dejen ud med et glas i passende diameter eller en kageudstikker. Jeg brugte et champagneglas, da størrelsen var god.
– Hvis du har en kagerulle med mønster, skal mønsteret laves med det sidste “rul”, inden kagerne stikkes ud.
– Bag kagerne i ovnen i ca. 4 minutter og lad dem køle af, inden du spiser dem. Bon appétit…

View Post
Share

Et magisk lille fund fra Ebay

INDLÆGGET INDEHOLDER ET REKLAMELINK

Reklamelink: find den HER

Forleden faldt jeg over den sødeste lille tingest på Ebay – et solcelleradiometer. Når solen skinner på glaskuplen og varmer den op, begynder formerne i midten at dreje rundt – helt uden batterier. Jo varmere den bliver, desto hurtigere drejer den rundt. Det er stråleenergien, der bliver omsat til bevægelsesenergi, kan man sige. Jeg synes, den er super fin – næsten lidt magisk. Jeg forestiller mig, at den også kunne være rigtig sød i en bogreol. I kan finde link under sidste billede, hvis I også kunne tænke jer en lille “solmølle”, som jeg kalder den. :) Jeg modtog min efter seks dage og den kommer fra Tyskland, så der er ingen told og importgebyr. Bare et lille tirsdagstip. God dag til jer alle. ♡

View Post
Share

Drømmeoutfit

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

Reklame links: 1. H&M/HER, 2. Arket/HER, 3. Monki/HER, 4. Arket/HER, 5. Arket/HER, 6. Mansur Gavriel/HER, 7. Cinco/HER, 8. H&M/HER

Det er godt nok blevet koldt, hva’? Jeg har endnu ikke fundet vanterne frem, men efter min 10 kilometers cykeltur tidligere i dag, kunne jeg godt mærke, at det var ved at være på tide. Jeg ville elske at hoppe i dette lune og lækre sæt i morgen, som står på både arbejde og et lillebitte event. Casual, smart og behageligt – tilsat et par varme handsker, selvfølgelig. :) Se lige de støvler HER! De er fra H&M’s “Premium Quality” kollektion. Simpelthen så pæne. Jeg går ikke vanvittigt godt i mine egne chelsea støvler, da jeg har knyster som støder på, så jeg overvejer lidt, om jeg skal sælge dem og købe et par andre i samme stil. Jeg har efterhånden vist en del forskellige her på bloggen, men disse er et af de bedste bud i en lækker kvalitet, synes jeg. Kan I have en dejlig aften.

View Post
Share